Januar er højsæson for sommerferieplanlægning
Pressemeddelelser • Jan 26, 2015 07:54 CET
Midt i januars kolde, grå og våde vejr sidder rigtig mange danskere tilsyneladende og lægger planer for årets sommerferie. Mere end hver sjette dansker (16 pct.) går nemlig i gang med at sætte kryds på kort, browse priser og destinationer seks måneder, inden sommerferien skydes i gang. Dog venter de fleste med at bestille, hvilket ikke nødvendigvis er en god idé.