Gå til indhold
Thomas Rode viser gastronomi-vejen

Pressemeddelelse -

Thomas Rode viser gastronomi-vejen

God mad og vin er højt skattet, når danskerne drager på ferie. Men det kan være svært at finde de bedste restauranter på et rejsemål, hvis man kun har en uge til det. Og dét har de fleste danskere, når de rejser ud. Thomas Rode, direktør og køkkenchef på Michelinrestauranten Kong Hans i København, og hustru og sommerlier Thilde Maarbjerg, opsnuser derfor de bedste spisesteder på Apollos destinationer. De er netop vendt hjem fra Madeira.

"Madeira er en gastronomisk perle, som længe har været stærkt undervurderet og også lidt glemt. Min hustru, Thilde, og jeg har netop besøgt den lille ø og fundet de lækreste restauranter. Det legendariske hotel, Reid’s Palace, serverer uovertruffen mad og giver en meget afbalanceret service og tilgang til gæsterne, men vi fandt også små, hyggelige spisesteder på øen, som begejstrede vores ganer”, fortæller Thomas Rode. Thilde Maarbjerg supplerer:

Vin har historisk været en stor industri for Madeira, ikke mindst fordi den var et naturligt ’sidste stop’, inden Atlanten skulle krydses til Amerika. Ferskvand var sårbart overfor bakterier, men alkoholen i vinen konserverede den, og vin var derfor en slags erstatning for vand på de lange sørejser. Det blev opbevaret i tønder, typisk på dækket, og det viste sig, at vinen faktisk blev bedre af denne ellers noget hårdhændede transport. Det har dannet grundlag for den vin, Madeira i dag er kendt for. Vinene krydser dog ikke Atlanten mere, men man efterligner den proces, vinene oprindeligt gennemgik i tønderne på dækket ved at varme vinen op enten i fade eller tanke”, forklarer Thilde Maarbjerg.

Thomas Rode og Thilde Maarbjerg skal ikke opdrive Michelin-restauranterne på rejsemålene men tværtimod de små, lokale spisesteder, hvor mutter og fatter selv står i køkkenet, serverer de lokale råvarer og måske også håndhæver gamle, interessante opskrifter.

"Udover klima er mad og vin det altafgørende for danskere, når de rejser ud i verden på ferie, og det er vigtigt for os som rejseselskab at give vores gæster noget værdifuldt som supplement til sikker flytransport og godt hotel. Med Thomas Rode og Thilde Maarbjerg’s tips giver vi danskerne gode muligheder for at komme ud i terrænet og opleve den lokale madkultur. Thomas Rode og Thilde Maarbjerg har senest besøgt en række af vores vinterrejsemål som Bangkok, Hua Hin, Koh Chang og er netop kommet retur fra Madeira, som vi har fordoblet vores vinteroplæg på. De har nu værdifulde input til vores gæster, i det de mange tips til spisesteder, vinbarer og kroer vil ligge i det informationsmateriale, vores gæster modtager inden afrejse. Henover efterår og vinter vil de gøre samme øvelse på andre af vores rejsemål”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

I 2010 var Thomas Rode og Thilde Maarbjerg på Fuerteventura, Tenerife og Santorini for Apollo. Dette som pilotprojekt på samarbejdet.

 

 

 

 

 

For mere information:

Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo: 35201005 / 22201340

Thomas Rode, direktør og køkkenchef på restaurant Kong Hans: 33116868

 

 

Emner

Tags


Apollo er blandt Danmarks største rejsearrangører og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og har totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1.600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Playitas er det nye, store sportsresort på Fuerteventura.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.