Gå til indhold
Tyske REWE Group køber Apollo

Pressemeddelelse -

Tyske REWE Group køber Apollo

Apollo og hele den europæiske del af Kuonis rejsearrangørvirksomhed solgt

Tyske REWE Group, mere præcist DER Touristik, køber Apollo og hele den europæiske del af Kuonis rejsearrangørvirksomhed. Alle ansatte og samtlige varemærker indgår i købet og fortsætter dermed som hidtil – heriblandt varemærkerne Apollo og Kuoni. Købet forventes endeligt gennemført i løbet af 3. kvartal 2015.

I januar i år meddelte Kuoni, at koncernen havde besluttet at sælge hele sin rejsearrangørvirksomhed – heriblandt også Apollo i Norden. Nu er det officielt, at det bliver tyske REWE Group, som erhverver hele den europæiske del af Kuonis rejsearrangørvirksomhed.

Forretningsenhederne i Schweiz, Storbritannien, Benelux og Norden overtages helt, og alle varemærker vil fortsat være at finde i markedet.

Apollos virksomhed i de nordiske lande fortsætter således uforandret og ganske som hidtil.

Har længe ønsket at erobre det nordiske rejsemarked
DER Touristik, som er REWE Groups rejsedivision, har længe haft et ønske om at gå ind på det nordiske marked og ser derfor købet af Apollo som en direkte mulighed for at få en ledende position i Norden.

Apollo driver rejsevirksomhed i Sverige, Norge, Danmark og Finland under et og samme varemærke i alle lande. Noget, der betragtes som en klar konkurrencefordel.

”Vi ser det som en stor styrke, at Apollo skiller sig ud i markedet ved at drives videre som det klassiske nordiske varemærke, det er. Apollo er velkendt blandt de mange rejsende i de nordiske lande,” siger Leif Vase Larsen, CEO for Apollo i Norden og fortsætter:

”Selv for alle vores ansatte og kunder er det en glædelig nyhed. I REWE Group får vi en ejer, som ser det potentiale, Apollo har på det nordiske marked. Vi ser frem imod at fortsætte udviklingen af vores virksomhed i Norden sammen med en stor og ressourcestærk international spiller.

Aftalen med REWE Group indeholder en fuld overtagelse af alle rejsearrangører, specialister og rejsebureauer i Schweiz, Storbritannien, Norden og Benelux og inkluderer også Apollos flyselskab Novair samt sports- og aktivitetshotellet Playitas på Fuerteventura. 

Parterne er enige om ikke at kommentere på købssummen eller andre detaljer omkring aftalen. Overtagelsen sker, når konkurrencemyndighederne i EU og Schweiz har godkendt købet. Salget forventes derfor at være endeligt afsluttet i løbet af 3. kvartal 2015.

Apollo en del af førerfeltet i Europa
Med købet overtager REWE Group samtlige cirka 2.350 ansatte, og virksomheden bliver en del af rejsedivisionen DER Touristik.

I 2014 omsatte Kuonis europæiske rejsearrangører sammenlagt for ca. 14.5 milliarder danske kroner. Overtagelsen indebærer dermed, at DER Touristik fremover vil positionere sig som en førende pan-europæisk rejsevirksomhed.

DER Touristik ser købet som komplimenterende til den eksisterende forretning, der giver nye konkurrencefordele i solrejse- og chartersegmentet samt i indkøb af flystole og hoteller.

”Vores rejsearrangørvirksomhed og alle de varemærker, som indgår heri, overtages af REWE Group. REWE Groups erfarne rejsedivision, DER Touristik, vil integrere dem i sin vækststrategi. Jeg er således glad for, at vi med dette salg har fundet en perfekt fremsynet og langsigtet løsning for vores ansatte og kunder,” fortæller Kuonis CEO Peter Meier. 


DER Touristik er en del af REWE-gruppen, som er en af de ledende virksomheder inden for detailhandel og rejsevirksomhed i Tyskland og Europa. REWE-gruppen har ca. 330.000 ansatte og omsatte for 51 milliarder euro i 2014.

Emner

Tags


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. 

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.