Gå til indhold
Våde fornøjelser i vælten

Pressemeddelelse -

Våde fornøjelser i vælten

Apollo sporer en klar stigning i valg af hoteller med store poolområder og vandrutsjebaner samt deciderede vandparker. Det gælder sol- og badeferier den forestående vinter, hvor salget er i fuld gang

Lysten til våde fornøjelser kender ingen grænser. I hvert fald ikke, når det er børnefamilien, der skal af sted. Det våde element har mere end nogensinde en betydning, når alle i familien skal hygge sig på ferien, for en ny opgørelse over vintersalgets favoritter viser, at danskerne mere end nogensinde vælger hoteller, som har gode vandmuligheder, både i form af poolområder og deciderede vandparker.

”Både aktuelle salgstal på vinteren og ønsker til vores salgspersonale ved køb af rejsen demonstrerer, at danskerne går målrettet efter hoteller med veludstyrede poolområder incl. børnepool, vandrutsjebaner og deciderede vandparker, og dét mere end nogensinde. På vores Facebook-side kommer der også løbende spørgsmål til, hvilket ’vand-sikkert’ hotel, man skal gå efter. Den efterspørgsel kender de internationale hoteller også til, for de seneste år har budt på åbning af og ombygning af eksisterende hoteller, så de kan matche tendensen. Vi ser det især i lande som Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, hvor hotelstandarden i forvejen er høj”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Det er blandt andet hoteller som Alf Leila Wa Leila i Hurghada i Egypten med 8 pools og 35 vandrutsjebaner på hotelområdet, som er efterspurgt denne vinter samt Aqua Blu Sharm i Sharm el Sheikh i Egypten med 62 egne vandrutsjebaner. De 45 af dem er for mindre børn. Herudover er De Forenede Arabiske Emirater efterspurgt, da hotellerne også her giver gode vandmuligheder, ikke mindst hotellet Atlantis The Palm, som har Mellemøstens største vandpark lige udenfor hotellet. Alle gæster har fri adgang.

Apollo sender 50.000 danskere af sted på vinterferie hver vinter.  

 

 

Emner

Tags


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Hovedparten af Apollo Danmarks gæster flyver med SAS.

 

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Opgrader til Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Danmarks største rejsearrangører, og vi står for det bredeste charterudbud med mere end 1.450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Sol og varme
Apollo sælger først og fremmest charterrejser til sol- og badedestinationer. Hvad gælder sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinterhalvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest efterspurgte.

Moderne og fleksibel aktør
Et af Apollos kendetegn er, at vores tilgang til at arrangere rejser er meget moderne og fleksibel. Den vigtigste følelse på rejsen skal være, at et andet land for alvor opleves på landets egne præmisser. Fokus ligger på frihed, hyggelige områder og hoteller samt lokalt præg.

Det skal være enkelt at booke, og al nødvendig information skal være let tilgængelig. Vi sætter en ære i at blive oplevet som moderne og fleksibel med rejser for enhver smag. På egen hånd, i større selskaber, med børn eller på tomandshånd. Flyet skal afgå fra en lufthavn så tæt på de rejsende som muligt, og man skal naturligvis selv kunne vælge, om man vil have transport til hotellet eller en udlejningsbil. På rejsemålet findes et bredt udvalg af hotelalternativer, udflugtsmuligheder og aktiviteter.